Nå, jeg er kommet lidt bagud, bl.a. pga. af noget sygdom i min nærmeste familie
Så dette bliver lidt kort om sidste uges opgaver.
Jeg har leget lidt med Google docs. Det er ret smart og overvejer at bruge det noget mere, så jeg slipper for altid at skulle skrive mine ansøgninger på min stationære pc i stedet for den bærbare, hvis jeg ikke lige har lagt dem over på en usb-stik. Men den er ikke helt god til at klare specielle formateringer, såsom baggrundsfarve i tekst.
Min kæreste har været inde og rette i et dokument, jeg har lavet, selvom jeg dog ikke fik nogen besked om, at han var i gang med at rette i det samtidigt med mig. Men så er det smart, at man kan se alle de gamle versioner, hvis der skulle være gået noget galt
Jeg kiggede lidt på det med at kunne skrive direkte fra Google docs til min blog, men da jeg har den liggende på mit eget domæne, er det en smule mere omstændigt, så det må vente til en anden gang.

Jeg har længe brugt iGoogle som min startside - mest til at se, om der er kommet nogle nye indlæg i min Google Reader siden sidst og om der er kommet nogle spændende mails. Skulle jeg kede mig en dag, så har jeg også MindMaster og PackMan lige ved hånden
Det er ikke at kimse af! Jeg har en del andet liggende på den, men det er sjældent at jeg scroller ned under det, jeg lige kan se. Jeg kan godt lide mit nuværende tema, hvor solen står forskelligt alt efter hvilket tidspunkt på døgnet det er. Sådan noget er lige mig 

Netvipes har jeg også testet. Den er nem og overskueligt og med masser af valgmuligheder. Men den er bare lige mig. Jeg kan ikke helt sætte finger på, hvad der er galt. Måske står tingene bare for sammenklemte. Eller layoutet er ikke så nuttet som i iGoogle… Indtil videre holder jeg mig i hvert fald bare til min iGoogle startside.