Betina Nakel

Leg med web 2.0

Archive for juli, 2007

Ved vejs ende

Posted by Betina

Så nåede jeg så langt. Det har været skønt helt legalt at få lov til at lege med en masse af de web 2.0 ting, jeg synes er interessante. Og samtidigt få overbevist nogle kollegaer om, at det måske ikke er helt tosset, alt det der web 2.0 halløjsa.

Der har ikke været så meget, jeg ikke kendte til i forvejen. Men for første gang er det lykkedes mig at holde gang i en blog mere end et par indlæg og jeg håber, jeg kan blive ved med det - også selvom der desværre ikke er så mange, der skriver kommentarer.

Mine tre yndlings 23ting:

  • Min blog (Så nemt hurtigt at komme ud med sit budskab)
  • Podcasting (Supersmart når man har langt til arbejde)
  • Min Google-konto (Hvordan kan man leve uden Gmail og Google Reader?!)

Ting, jeg kunne have tænkt mig havde været med:

Noget, der måske kunne ændres til en anden gang, var at sætte nogle faste timer af et par gange i forløbet, hvor man på hvert bibliotek kunne mødes og hjælpe hinanden. Jeg har en enkelt gang samlet fire kollegaer, hvor jeg i en times tid gik rundt og hjalp dem med de småproblemer der kan være, når man skal oprette sig mange steder. Det var en stor succes. Jeg tror, at det for mange vil gøre det lettere at komme igennem. For ellers kan det være svært at få sat tid af til det i arbejdstiden.

Nu må jeg bare i gang med at overbevise dem på Allerød, at de også skal i gang med det, når jeg starter der, så jeg kan lave det hele en gang til :-)

Når man har gennemført 23 Ting, så bliver en video som denne lige pludselig meget mere forståelig og underholdende:

Så lykkedes det mig at få oprettet en profil hos OdeoStudio og at finde ud af at få optaget en lille podcast om Harry Potter and the Deathly Hallows:


powered by ODEO

OdeoStudio

Posted by Betina

OdeoHmm, det er nu ikke nemt at lave en podcast, når man ikke kan få lov til at oprette sig hos Odeo - sitet går ned konstant -  og ens pc ikke gider at lade en koble en mikrofon til… Så den opgave må vente lidt endnu.

YouTube

Posted by Betina

YouTube kender jeg allerede og jeg har allerede lagt videoer ind her på bloggen med nogen kamp. Jeg har oprettet mig som bruger derinde og også lagt en lille film ind:

Filmen er fra den dag, da min kæreste og jeg var med mine forældre var ude at købe deres nye hund, Tikki. Dengang var hun 6 uger gammel. Nu er hun blevet noget større og en del frækkere :-)

Det er utroligt, hvad man kan finde af film derinde! Fx spiller jeg World of Warcraft. Søger man efter film om det, dukker der ca 155.000 op. Det er en pæn sjat! En af de bedre er denne fra The Simpsons:

En anden sjov film er denne om, hvordan man kan lave et fantastisk springvang med en diet coke og nogle mentos:

Prøv også at se denne video fra St. Joseph County Public Library:

Det er nemt at bruge alt for meget tid derinde :-D

Podcast

Posted by Betina

Podcasting er rigtigt smart til brug på steder, hvor adgang til andre medier er besværlige. Fx i bus, bil og tog kan det være svært at fordybe sig i ret meget uden konstant at blive forstyrret og samtidigt undgå at blive køresyg. Skulle nogen være i tvivl, så er jeg en lille smule fan af Harry Potter ;-) Derfor har jeg selvfølgeligt hørt nogle af de podcasting, der bliver lavet om bøgerne og filmene. Et eksempel er websitet The Leaky Cauldron, der laver podcasten PotterCast, som jeg med succes har haft lagt ind på min mp3-afspiller: PotterCast,the Harry Potter podcast: Celebrity interviews, theories, discussion and more from the Leaky Cauldron

Jeg ville gerne følge med i en masse forskellige podcasting og har også lagt fx Computerweek ind på min GoogleReader. Men derfra og så til at få den lagt videre over på min mp3 går det lidt trægt. Jeg nøjes nok med at læse blogs i stedet for.