Så må jeg vist hellere også komme i gang med 23 ting plus - fortsættelsen til 23 ting, som jeg deltog i, da jeg arbejdede på Københavns Hovedbibliotek.
Virkelig spøjs titel, denne huskeseddel har! Jeg har kigget lidt rundt på den, logget ind med 23ting. Den er lidt mere avanceret, end My Ta-da list, som jeg har skrevet om tidligere. Men jeg tror ikke, jeg vil skifte. Lige nu klarer jeg mig fint nok med de funktioner, der er der. Jeg har brugt den til at holde styr på, hvad folk ønsker sig i julegave. Jeg har sendt listerne til dem, så de selv har kunne opdatere dem. Desværre har de ikke rigtigt gjort det, men for mig er det godt med et samlet sted til at holde styr på, hvem der ønsker sig hvad. Og nemt lige at printe ud, når man skal ud i juleræset for at få overstået gaveindkøbet.