Del.icio.us må jeg nok indrømme at jeg ikke bruger så meget. Godt nok har jeg mange links gemt på min profil, men de fleste stammer fra mit gamle arbejde. Jeg kan godt se det smarte i at følge med i andres linksamlinger og jeg har også nogle forskellige biblioteker i min netværk. Men jeg får ikke taget mig sammen til at komme ind og kigge på dem og så længe min Google Browser Sync opfylder mine behov for at have adgang til min linksamling fra de tre pc’er jeg bruger mest, fortsætter jeg med at bruge den. Jeg har skrevet om Google Browser Sync tidligere.
Archive for januar, 2008
LibraryThing var en af de ting, jeg havde haft planer om rigtig skulle i brug, når jeg blev arbejdsløs - så skulle jeg rigtig få styr på alle mine bøger, som den bibliotekar jeg nu engang er
Det gik så ikke helt efter planen, da jeg ikke blev arbejdsløs men i stedet for fik fast arbejde - og heldigvis for det. Men derfor lever min LibraryThing profil et lidt forsømt liv med kun knap 60 bøger i, selvom jeg kan lægge så mange ind som jeg har lyst til.
LibraryThing er en ægte library 2.0 ting og jeg håber snart at se mere til den slags i de danske databaser.
Min bogsamling kan ses her: http://dk.librarything.com/catalog/bibbetty ud over som widget i venstre side. Synes widgets er en smart måde at genbruge data på forskellig måde og få nytte af informationer fra andre sider.
Min største anke mod LibraryThing er at det ikke fungerer optimalt med danske bøger. Godt nok er der kommet mange flere biblioteker til, men jeg har haft problemer med at få en del af dem til virke og der er stadig problemer med æ, ø og å. I dag ser det dog ud til at Silkeborg Biblioteks base fungerer fint. Jeg savner dog danske bogforsider, men har selv fundet nogle og sat på.
Jeg har fundet mig en Terry Pratchett gruppe, jeg har meldt mig ind i og vil holde lidt øje med. Billedet er derfra.
Jeg har lavet en gruppe for 23 ting på Allerød Bibliotek - måske skal jeg reklamere lidt mere for den for at få nogle flere medlemmer ![]()
Lyst til at blive inspireret til læse noget andet? Synes anmeldelser tager for lang tid at læse? Kan du godt lide små videoer fra fx YouTube? Så er “The One Minute Critic!” lige noget for dig. Det er små videoer på hver et minut, hvor bibliotekarer anmelder en god bog. Det er da en genial form for formidling!
Lyst til at lave din egen anmeldelse på video? Så har “The One Minute Critic!” også en god manual til det. Så bare se at komme i gang
Jeg fik lyst til at læse denne serie.
Set hos iLibrarian.
Messenger har jeg brugt i i årevis. Både privat til at holde kontakt til familie og venner og også da jeg arbejdede på Københavns Hovedbibliotek. Jeg har ikke prøvet at bruge det til lånerkontakt, men det var rart med en hurtig linje ind til kontoret, hvis der var problemer. Så kunne jeg sætte dem i gang med at søge derinde - og jeg vidste med det samme om vedkommende var ved sin pc. Man kan også invitere flere til en samtale, så man kan sætte alle kollegaerne i sving på en gang. Det er nu smart!
Det er også praktisk, at man kan sende links og filer til hinanden. Det kan man også med en email, men med messenger ved man at vedkommende i den anden ende også får det med det samme.
Og så er messenger sjovt! Der er så mange sjove blinks, man kan få masser af tid til at gå med at sende til hinanden. Man kan også lave sine egne baggrundsbilleder til chatvinduet, som fx nedenstående, hvor det regner med små hjerter ned over min kæreste og jeg
