Betina Nakel

Leg med web 2.0

Archive for marts, 2008

Mp3-afspilleren har jeg haft i mere end et år, så den vil jeg ikke skrive så meget om denne gang. Andet end den er smart, fylder ikke meget i lommen og jeg bruger den alt for lidt.

Sko/TorpMen de to andre ting på programmet denne uge er nu altså smarte! Fx skal jeg hjælpe til ved Sko/Torp koncerten i Centerhallen i aften, så for lige at få genopfrisket deres musik, har jeg lige downloaded deres Glorious Days -The Very Best of Sko/Torp fra Bibliotekernes Netmusik, som jeg så hører mens jeg skriver dette indlæg. Nemt, smart og helt gratis for mig :-) Nå - måske lige lidt for tidligt jeg roste den, for nu klager den over nummeret var for gammelt, så jeg ikke måtte høre det mere. Men heldigvis åbenbart kun det ene nummer den er gal med…

Ellers har jeg brugt Last.fm en del i stedet for almindelig radio, fordi den prøver at tilpasse sig min musiksmag - nogle gange misforstår den mig og bliver meget glad for noget helt underligt noget, men så kan man altid søge efter en anden kunstner, den skal starte ud fra. Jeg kan godt lide at have noget baggrundsmusik kørende i baggrunden, når jeg sidder ved min pc hjemme. Og modsat ved en almindelig radiostation, når der kommer et nummer jeg ikke kan lide, kan jeg bare hoppe videre til det næste.

Musicovery.com kan jeg rigtig godt lide! Synes det har en genial visuel brugergrænseflade, som gør det muligt at vælge musik på mange forskellige måder: genre, årstal og humør. Og så er den blevet opdateret siden jeg sidst har brugt den, så man kan oprette sig som bruger og tilføje sine favoritnumre, så man kan vælge kun at høre sine favoritkunstnere.

dr.dk widgetNogle gange kan det nu også være rart at høre en almindelig radiostation for at følge lidt med i nyhederne. Til det har jeg downloaded en widget fra dr.dk, så jeg fra min pc’s skrivebord har adgang til at spille dr’s radiokanaler. Den fungerer fint og det er nemt at skifte kanaler.

Når man har et digitalkamera, får man hurtigt samlet sig en stor stak billeder. Og hvad er så mere naturligt end at vil dele dem med andre? Men har man ikke lige sin egen hjemmeside, er Flickr en nem og smart løsning. Er man mere end almindeligt interesseret i billeder, så er Flickr en guldgrube af spændende billeder inden for alt muligt - fx 23 ting :-) Jeg har lagt et par billeder ind i 23 ting Allerød gruppen og der ligger også nogle billeder på min egen profil.

Jeg har lige købt nyt, lækkert kamera. Det kan rigtigt meget - så meget at jeg nok skal have kigget lidt mere i manualen for at blive bedre til at bruge det, hvilket jeg nu ellers ikke er meget for. Jeg bruger dog ikke Flickr til at dele billeder med - jeg bruger mest Picasa, som holder styr på mine billeder på min pc, er knyttet til min Google konto og som med få klik kan lægge billederne direkte på nettet. Ellers bruger jeg nogle gange også Facebook - der er der en større målgruppe af venner, der vil opdage dem end ellers.

ImageChef.com - Custom comment codes for MySpace, Hi5, Friendster and more Jeg kan godt lide at lege med billedgeneratorer. Jeg bruger især billedgeneratorer til mine profilbilleder i messenger. De passer perfekt dertil og de liver op. Og det er sjovt at lave et personligt billede til en email - fx til en invitation eller en fødselsdagshilsen. Desværre er min stationære pc en anelse død i øjeblikket, så jeg har ikke adgang til nogle af dem, jeg har lavet førhen, så I må nøjes med et puslespil af mine forældres forrige hund Rollo - stadig savnet.


online jigsaw puzzle


Rollo som puslespil