Betina Nakel

Leg med web 2.0

Author Archive

Så må jeg vist hellere også komme i gang med 23 ting plus - fortsættelsen til 23 ting, som jeg deltog i, da jeg arbejdede på Københavns Hovedbibliotek.

Remember the milk logoVirkelig spøjs titel, denne huskeseddel har! Jeg har kigget lidt rundt på den, logget ind med 23ting. Den er lidt mere avanceret, end My Ta-da list, som jeg har skrevet om tidligere. Men jeg tror ikke, jeg vil skifte. Lige nu klarer jeg mig fint nok med de funktioner, der er der. Jeg har brugt den til at holde styr på, hvad folk ønsker sig i julegave. Jeg har sendt listerne til dem, så de selv har kunne opdatere dem. Desværre har de ikke rigtigt gjort det, men for mig er det godt med et samlet sted til at holde styr på, hvem der ønsker sig hvad. Og nemt lige at printe ud, når man skal ud i juleræset for at få overstået gaveindkøbet.

23 ting for dummies

Lav dit eget dummies-opslag: Set hvordan hos Tips & Tricks

Ser det ud som om du sidder og skriver dine indlæg midt om natten, når du har udgivet dine indlæg med Blogger? Så har du nok ikke været inde i Indstillinger –> Formater og rettet tidszonen til København. Det skulle løse problemet. Tjek samtidigt at sproget er sat op til dansk.

Tidsindstilling i Blogger

Ja, så er vi startet på 23 Ting på Allerød Bibliotek. Jeg håber, vi får nogle sjove uger!

Jeg har valgt ikke at starte en ny blog op denne gang, men i stedet fortsætte på min egen, hvor jeg har gennemgået 23 Ting en gang før og som jeg siden da har brugt til lidt af hvert inden for web 2.0. Jeg kan godt lide at ændre min blogs udseende - og det er faktisk ikke så svært igen! Efterhånden har jeg prøvet at oprette en hel del forskellige blogs rundt omkring, så sig bare til, hvis der er noget, der driller.

Nå, tilbage til forberedelser af fagligt orienteringsmøde i morgen. Vi ses.

LibraryThingLækkert! Jeg har lige fået mig et livstidsabonnement hos LibraryThing :-) Bare fordi jeg er dansker, har mere end 50 bøger i mit bibliotek, har en dansk e-mail adresse og har sendt en mail til Tim Spalding, grundlæggeren af LibraryThings. Alt sammen fordi, der nu er kommet 25 flere biblioteker med, hvilket gør det meget lettere at lægge danske bøger ind. Hvis du er hurtig, kan du måske også få dig et livstidsabonnement. Læs mere på LibraryThings blog.

Tak til Esben Fjord for tippet :-)

Efter ønske fra Bente, kommer her en lille forklaring på min blogs fikse udseende :-)

Jeg bruger Wordpress og har min blog liggende på mit eget domæne. Til Wordpress er der lavet et utal af flotte templates. Prøv fx at kigge på Theme Viewer. Når jeg finder en template, jeg kan lide, downloader jeg en zip-fil med hele templaten, pakker den ud og flytter den over i en bestemt mappe på mit domæne. Derefter ligger den klar til brug sammen med alle de templates, jeg tidligere har indstalleret, og med et enkelt klik, kan jeg skifte til et nyt udseende:

Templates

I øjeblikket har jeg installeret 24 forskellige, så der er lidt at skifte imellem, alt efter humør og årstid :-)

Men fortvivl ikke, hvis du bruger Blogger. Det er nemlig også utroligt nemt at skifte udseende på ens blog der. Gå fx til FinalSense, find en template, du kan lide (i xml), klik på “Get it now”, kopier koden, vend tilbage til din blog og gå ind i Skabelon –> Rediger HTML og udskift koden der. Tag evt. en backup for en sikkerheds skyld. Og vupti - du har en smækker blog! Prøv også at kigge på disse 50 smukke templates. Nogle gange kan det være nødvendigt at du ligger templatens billeder et andet sted, så det ikke bruger af den oprindelige ejers båndbredde hver gang de bliver vist - og så de ikke lige pludseligt forsvinder.

Bente, jeg krydser fingre for at jeres ansøgning går igennem, så mange andre også kan få gavn af 23 Ting!

Boca Computer Repair

Set hos Du er hvad du tagger.

Google ReaderYes! Det ser ud til at Google har læst mine tanker og endelig gjort det muligt at søge i sine feeds i Google Reader. Det har jeg længe savnet. TAK Google!

Google Browser SyncVil lige fortælle om en lille anden ting, der gør livet lidt nemmere et nyt sted. Det er Google Browser Sync, der er en addon til Firefox og som synkroniserer dine bogmærker, passwords og historik, så du fx altid har adgang til de samme links i din bogmærkelinje lige meget om du er på arbejde, på din stationære pc eller den bærbare derhjemme. Nogle gange finder jeg ting på nettet, når jeg sidder og surfer hjemme om aftenen, som kan være relevant at vise til kollegaer på arbejde og så er det nok bare at gemme linket i mine bogmærker og så er det der automatisk, når jeg logger ind på arbejde dagen efter. Da addon’en er lavet af Google, er den naturligvis knyttet sammen med ens Google-konto, som man logger på med, når man installerer det første gang. Addon’en skal selvfølgelig installeres på alle de pc’er, hvor man vil bruge den, men det tager ikke lang tid og derefter kan man se, at man er logget på øverst i browseren i højre side.

Huskesedler

Posted by Betina

tadalist.jpgMåske er jeg bare ved at blive gammel, men i dag blev jeg enig med mig selv om, at det ville være en god idé, at jeg fik lavet mig en huskeseddel over ting, jeg skal huske at få lavet i den kommende tid. Jeg er lige startet i nyt job som IT-bibliotekar på Allerød Bibliotek, så der er mange ting at lære, ting jeg skal gøre og ting jeg skal huske at spørge om. Så for at sikre mig, at jeg huskede at gøre det hele, søgte jeg på nettet og fandt Ta-da Lists, hvor man opretter en konto og så kan man lynhurtigt lave sig en liste. Det er utroligt nemt at tilføje ting og fjerne dem igen, når man har lavet dem. Og så har man tilgang til listen overalt, hvor man kan komme på nettet. Smart :-)

Ved vejs ende

Posted by Betina

Så nåede jeg så langt. Det har været skønt helt legalt at få lov til at lege med en masse af de web 2.0 ting, jeg synes er interessante. Og samtidigt få overbevist nogle kollegaer om, at det måske ikke er helt tosset, alt det der web 2.0 halløjsa.

Der har ikke været så meget, jeg ikke kendte til i forvejen. Men for første gang er det lykkedes mig at holde gang i en blog mere end et par indlæg og jeg håber, jeg kan blive ved med det - også selvom der desværre ikke er så mange, der skriver kommentarer.

Mine tre yndlings 23ting:

  • Min blog (Så nemt hurtigt at komme ud med sit budskab)
  • Podcasting (Supersmart når man har langt til arbejde)
  • Min Google-konto (Hvordan kan man leve uden Gmail og Google Reader?!)

Ting, jeg kunne have tænkt mig havde været med:

Noget, der måske kunne ændres til en anden gang, var at sætte nogle faste timer af et par gange i forløbet, hvor man på hvert bibliotek kunne mødes og hjælpe hinanden. Jeg har en enkelt gang samlet fire kollegaer, hvor jeg i en times tid gik rundt og hjalp dem med de småproblemer der kan være, når man skal oprette sig mange steder. Det var en stor succes. Jeg tror, at det for mange vil gøre det lettere at komme igennem. For ellers kan det være svært at få sat tid af til det i arbejdstiden.

Nu må jeg bare i gang med at overbevise dem på Allerød, at de også skal i gang med det, når jeg starter der, så jeg kan lave det hele en gang til :-)

Når man har gennemført 23 Ting, så bliver en video som denne lige pludselig meget mere forståelig og underholdende:

Så lykkedes det mig at få oprettet en profil hos OdeoStudio og at finde ud af at få optaget en lille podcast om Harry Potter and the Deathly Hallows:


powered by ODEO

OdeoStudio

Posted by Betina

OdeoHmm, det er nu ikke nemt at lave en podcast, når man ikke kan få lov til at oprette sig hos Odeo - sitet går ned konstant -  og ens pc ikke gider at lade en koble en mikrofon til… Så den opgave må vente lidt endnu.